Meningsfulde deltagelsesmuligheder

I min daglige praksis som læsekonsulent, arbejder jeg dels med læsning og skrivning (læse- og skriveprogression) inden for almenområdet, men er også koordinator for Kompetencecenter Dyslexia, der er kommunens videns- og kompetencecenter for elever i læsevanskeligheder - herunder også elever i læsevanskeligheder der skyldes dysleksi. 

Elever i læsevanskeligheder tilbydes her korte intensive kurser, hvor de dels undervises specifikt i skriftens principper og dels får mulighed for at blive superbrugere af de kompenserende it-hjælpemidler, der giver mening for dem at bruge. 
Vi arbejder med en bred vifte af muligheder både på pc- og Mac-platform, alle de håndholdte teknologier (iphones, ipods, ipads / tablets og androidbaserede smartphones osv.) 

Ved at acceptere og anerkende at læsning og skrivning med it ikke kun er en kompenserende, men også en kvalificerende måde at læse og skrive på, kan vi bruge it som løftestang og forandringsagent for inklusion i forhold til læsning og skrivning (Levinsen 2008)

I Dyslexia er det vores oplevelse, at denne gruppe elevers mulighed for at deltage i skolernes læringsfællesskaber er helt afhængig af, i hvilken grad der i læringsdesignet er medtænkt brug af digitale læremidler og af smart brug af IKT. Ligesom muligheden for at vælge forskellige former for teknologi og programmer, alt efter elevens læringspræference og opgavens karakter, er afgørende for deres mulighed for at imødekomme fagenes skriftsproglige krav og mulighed for at opsøge og tilegne sig viden - at lykkes i skolen.

På en konference i sidste uge hørte jeg et oplæg af Klaus Majgaard(1) der udtrykte at:  

kerneydelsen i skolen ikke længere er undervisning men at skabe meningsfulde deltagelsesmuligheder !

Det, tænker jeg, giver super god mening, og er måske præcis den tilgang/det mindset, der er behov for - for bl.a. at rumme gruppen af elever i læsevanskeligheder i skolernes læringsfælleskaber. 

Ovenstående sat i relation til Aase Holmgaards observationer og konklusioner i hendes Ph.d.-afhandling "Viljen til læsning" (2008), hvor hun bl.a. konkluderer at: elever oplever deres egne læsevanskeligheder ved at iagttage de andre elevers læsefærdigheder - sætter i høj grad fokus på hvilken adgang til viden og læring vores læringsmiljøer tilbyder og muligheden for en ligeværdig deltagelse i læringsfælleskaberne. 
Klaus Majgaard kaldte dette chancelighed.

Man kan sige at vi har alt at vinde og intet at tabe - et nyt forskningsreview fra Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning ved AArhus Universitet slår fast, at inklusion af elever med særlige behov ikke har en negativ effekt på de øvrige elevers udvikling, hverken fagligt eller socialt (Dyssegaard m.fl. 2013).
Undersøgelser viser dog også, at lærerne virkelig føler sig udfordret i forhold til at skulle inkludere elever med særlige behov - og at der er behov for at tage hånd om deres usikkerhed (Dyssegaard & Larsen 2013)

Denne udfordring har vi prøvet at tage højde for i Dyslexia ved at lave en pakkeløsning hvor man ikke kan takke nej til nogle af enkeltdelene :o)
Når en skole sender en elev på kursus, er det et krav, at mindst en af lærerne fra elevens lærerteam deltager på et kursus (3x3 timer), og at vi efterfølgende har en opfølgningssamtale med hele lærerteamet. Her drøftes, hvordan man didaktisk kan tænke undervisningen, så elever i læsevanskeligheder kan deltage på lige fod med deres klassekammerater i læringsfælleskabet. 
Det er vores erfaring, at kombinationen af kvalificering af lærerne, i forhold til viden om læsevanskeligheder og brug af de forskellige it-hjælpemidler, samt den pædagogiske og didaktiske drøftelse med teamet, stille og roligt skaber forandringer, og øger mulighed for denne elevgruppes deltagelse i skolernes læringsfællesskaber. 

Har I i øvrigt lagt mærke til at vi, når vi taler om den inkluderende skole, har bevæget os fra at tale om rummelighed og inklusion til nu at tale om læringsfællesskab og deltagelse - det tænker jeg er en super positiv bevægelse. 

På samme måde tænker jeg også, at vi har bevæget os i forhold til it- hjælpemidler - den tidligere specialiserede teknologi er nu blevet hverdagsteknologi og dermed en teknologi vi har til rådighed hele tiden - derfor er tanken om en it-rygsæk i virkeligheden måske ganske forældet !



(1) Klaus Majgaard er tidligere børne- og ungeschef i Fredericia og Odense og kommunaldirektør i Furesø Kommune, nu med egen konsulentvirksomhed hvor han arbejder med offentlig styring og velfærdsudvikling.

Dyssegaard, C. B.; Larsen, M. S. & Tiftikci, N. (2013). Efftekt og pædagogisk indsats ved inklusion af børn med særlige behov i grundskolen. Systematisk review. Aarhus Universitet.

Dyssegaard, C. B. & Larsen, M. S. (2013). Viden om inklusion. Aarhus Universitet.

Holmgaard, Aa., (2007). Viljen til læsning - læsevanskeligheder belyst gennem er erfaringsperspektiv. Ph.d.-afhandling. Danmarks Pædagogiske Universitet.

Levinsen, K., (2008). Projekt IT-mappen, Rapport nr. 1. Danmarks Pædagogiske Universitet.