lørdag den 12. oktober 2013

Carol Allen - brug af sociale medier som kilde til videndannelse og videndeling (konnektivisme)


Yes - så fik jeg endelig uploaded videoen! Så nu kan jeg få vist jer den lovede videobid fra Carol Allens oplæg den 5. oktober i Gentofte.  

Carol Allen, der er "Advisory Teacher for ICT" i North Tyneside, har i mange år arbejdet med børn med særlige behov og især haft fokus på hvordan kreativ og smart brug af teknologi kan understøtte denne børne- og ungegruppes læring, kommunikation og herunder også brug af skriftsprog. 

Carols introduktion til hendes oplæg var følgende:  

Communication, Literacy and Learning: Technology and Teaching
This session will consider the heart of effective teaching and learning, that is, communication, and how technology can support effective communication at all ages and stages of the education process. The more complex the student, the more potential technology has to support their progress through learning, leisure and life. Used effectively, as part of a strategic process rather than a random decision, technology can be life changing for some students.  From i-pads to bits of paper, we will explore possibilities and help you to help your own students!


Den lille videobid (ca. 5 min.) er fra begyndelsen af Carols oplæg og omhandler brugen af Twitter som videndannelses- og videndelingsmulighed for lærere og elever. 





Jeg tænker at Carols Twitter-historie understreger at vi som undervisere er forbundne (eller har mulighed for at være det) worldwide og vi kan ud fra faglige interesser og ønsker om specifik viden danne eller deltage i forskellige sociale netværk.  På den måde er de sociale netværk en del vores personlige læringsnetværk (generering af viden og løbende "uformel" kompetenceudvikling/livslang læring)

I artiklen A Learning Theory for the Digital Age introducerer George Siemens termen konnektivisme. Den tænker jeg er aktuel og giver et bud på hvordan vi kan imødekomme håndteringen af en stigende vidensmængde, hastigheden af ændringer og informationsmængde. 
Det faktum at viden forfalder, og ny viden kommer til og gør tidligere viden forældet og ugyldig i et tempo (The Shrinking half- life of knowledge - Siemens 2004), der gør det nærmest umuligt for os, som enkeltindivider, at følge med - tænker jeg actualiserer nødvendigheden i at tænke i netværk (uformel læring) og distribueret viden. 

Informal learning is a significant aspect of our learning experience. Formal education no longer comprises the majority of our learning. Learning now occurs in a variaty of ways -through communities of practice, personal networks, and through completion of workrelated tasks (Siemens 2004)

Både i mit arbejds- og privatliv deltager jeg på forskellige sociale medier, i forskellige sociale netværk og interessefora på nettet. Deltagelse i disse fora udvider min viden med deres viden (distribueret viden). 
På min arbejdsplads - Gentofte Kommune - er organiseringen af teamet Dagtilbud, Unge og Skole retænkt i en netværksorganisation. I en erkendelse af en stigende kompleksitet i opgaveløsningen, er intentionen, at opgaven sætter holdet. Ingen af os er i stand til at løfte opgaverne vidensmæssigt alene - men gennem netværk (både fysiske og netbaserede), inddragelse af andre netværk og øvrige vidensresurser er vi i stand til at løse opgaverne med en høj faglighed.
Som et led i en kommunikations- og videndelingsstrategi er der i forbindelse med en ny kommunal vision "Læring uden grænser" oprettet en blog, hvor elever, lærere, forældre, skoleledere, politkere osv. kan bidrage og debattere (jeg har til venstre under inspiration og videndeling lagt linket til bloggen).

"At it's heart, connectivism is the thesis that knowledge is distributed across network of connections, and therefore that learning consists of the ability to construct and traverse those networks.................Knowledge is literally the set of connections formed by actions and experience (Stephen Downes 2007)

Vis mig dit netværk og jeg skal sige dig hvem du er :o)

Siemens, G., 2004. A Learning Theory for the Digital Age
Downes, S., 2007. http://halfanhour.blogspot.dk/2009/04/blogs-in-education.html




Ingen kommentarer:

Send en kommentar