Substituerende it

Som jeg var inde på i det forrige indlæg, er jeg nysgerrig på, hvordan elever i læsevanskeligheder sikres mulighed for en ligeværdig adgang til læring og deltagelse i skolernes læringsfællesskaber. 
I og med at den håndholdte teknologi nu er blevet en hverdagsteknologi, er tilgængeligheden stor. Hvis vi ønsker det, har vi teknologien til rådighed hele tiden, hvilket giver nogle helt andre muligheder for at etablere it-baserede læringsmiljøer, en generel digitalisering af læringsmiljøet og dermed helt andre muligheder for gruppen af elever i læse- og skrivevanskeligheder.
Det er derfor relevant at se lidt nærmere på Karin Levinsens begreb substituerende it (Levinsen 2008).

• Når vi bruger it kompenserende, så erstatter it en mangel og forandrer personen.

• Når vi bruger it substituerende, så forandrer vi praksis og kontekst omkring personen.

Substituerende it indgår i de sociale, lærende situationer (formelle og uformelle) og bidrager aktivt til konstitueringen af de sociale muligheder og relationer. It opfattes derfor både som et redskab eleven benytter, som en egenskab ved eleven og som social aktør i den sociale kontekst (Levinsen 2008, s. 6).

Forskellen ligger altså ikke indbygget i selve teknologien, men som en konsekvens af de måder, vi forstår, tænker og bruger teknologien på. 

Desværre viser en undersøgelse foretaget af Nota og Epinion (2011), at anvendelsen af it, og digitale tekster og læseteknologi i skole og undervisning, fortsat er ganske lille. Det kunne derfor tyde på, at det ikke længere er teknologien der er udfordringen, men snarere holdningen til dens anvendelse og den deraf følgende pædagogiske og didaktiske praksis og viderudvikling (Arendal 2012) 

Det er en problematik der går igen i flere indlæg på de forskellige blogs, bl.a. skriver Ture på sin blog: 

Jeg oplever, at mange undervisere har en teknologiforståelse, hvor de har en forventning om at teknologien i sig selv er bærer af et øget læringsudbytte og mere motiverede elever.

Trine skriver i en kommentar til jajajacob at: Der mangler i høj grad viden om, hvordan ikt bedst understøtter læreprocesser. Vi lever i en tid, hvor alt skal være evidensbaseret, men hvor vi ikke just svømmer i ikt-didaktiske forskningsundersøgelser. Evidens handler om at finde frem til den bedst tilgængelige viden på området for at pege på fremgangsmåder, der fremstår som mere velbegrundede at anvende end andre. Og sådanne fremgangsmåder har vi rigtig meget brug for at få udpeget.

Carol Allen (som I blev introduceret til i et tidligere indlæg) mener at vi skal give "kontrollen" til eleverne og lade dem gå forrest - vi skal turde have en mere innovativ tilgang til arbejdet med de digitale medier og platforme.

I decembernummret af Asterisk skriver Ole Sejer Iversen under overskriften "Vi kan lære af de små eksperter", at vi i langt højere grad skal samarbejde med børnene/eleverne om at udvikle og designe de digitale løsninger. 

I skole 2.0 uddifferentieres didaktikken og er ikke længere lærerens domæne - eleverne bliver meddidaktikere og er med til at sætte mål, indhold og tilrettelæggelse. Det bliver således både underviseren og den lærendes projekt og fokus flyttes fra lærerens undervisning til elevens læring (Sørensen, Levinsen & Audon (2010, s. 76).

Hmmm - tænker at det må betyde at hvis vi ikke vil lave didaktiske design af i går (for at blive Ole Sejer Iversens teminologi) så skal vi invitere eleverne/de studerende ind i den didaktiske designproces i langt højere grad - eller som Ture skriver i sit indlæg vi skal ændre det pædagogiske (og didaktiske) DNA :o) 



Tures blog:  http://cfumil.blogspot.dk/2013/10/hvorfor-er-det-sa-svrt-med.html

Asterisk nr. 64, (Dec. 2012). Skal vi skærme børnene, generation touch. Aarhus Universitet

Levinsen, K. (2008). Projektmappen, Rapport nr. 1. Danmarks Pædagogiske Universitet.

Nota, (Feb. 2011) Hjælpemidler og adgang til læring blandt børn og unge med ordblindhed/svære læsevanskeligheder

Sørensen, H. B., Levinsen, K. & Audon A. (2010). Skole 2.0. KLIM

Meningsfulde deltagelsesmuligheder

I min daglige praksis som læsekonsulent, arbejder jeg dels med læsning og skrivning (læse- og skriveprogression) inden for almenområdet, men er også koordinator for Kompetencecenter Dyslexia, der er kommunens videns- og kompetencecenter for elever i læsevanskeligheder - herunder også elever i læsevanskeligheder der skyldes dysleksi. 

Elever i læsevanskeligheder tilbydes her korte intensive kurser, hvor de dels undervises specifikt i skriftens principper og dels får mulighed for at blive superbrugere af de kompenserende it-hjælpemidler, der giver mening for dem at bruge. 
Vi arbejder med en bred vifte af muligheder både på pc- og Mac-platform, alle de håndholdte teknologier (iphones, ipods, ipads / tablets og androidbaserede smartphones osv.) 

Ved at acceptere og anerkende at læsning og skrivning med it ikke kun er en kompenserende, men også en kvalificerende måde at læse og skrive på, kan vi bruge it som løftestang og forandringsagent for inklusion i forhold til læsning og skrivning (Levinsen 2008)

I Dyslexia er det vores oplevelse, at denne gruppe elevers mulighed for at deltage i skolernes læringsfællesskaber er helt afhængig af, i hvilken grad der i læringsdesignet er medtænkt brug af digitale læremidler og af smart brug af IKT. Ligesom muligheden for at vælge forskellige former for teknologi og programmer, alt efter elevens læringspræference og opgavens karakter, er afgørende for deres mulighed for at imødekomme fagenes skriftsproglige krav og mulighed for at opsøge og tilegne sig viden - at lykkes i skolen.

På en konference i sidste uge hørte jeg et oplæg af Klaus Majgaard(1) der udtrykte at:  

kerneydelsen i skolen ikke længere er undervisning men at skabe meningsfulde deltagelsesmuligheder !

Det, tænker jeg, giver super god mening, og er måske præcis den tilgang/det mindset, der er behov for - for bl.a. at rumme gruppen af elever i læsevanskeligheder i skolernes læringsfælleskaber. 

Ovenstående sat i relation til Aase Holmgaards observationer og konklusioner i hendes Ph.d.-afhandling "Viljen til læsning" (2008), hvor hun bl.a. konkluderer at: elever oplever deres egne læsevanskeligheder ved at iagttage de andre elevers læsefærdigheder - sætter i høj grad fokus på hvilken adgang til viden og læring vores læringsmiljøer tilbyder og muligheden for en ligeværdig deltagelse i læringsfælleskaberne. 
Klaus Majgaard kaldte dette chancelighed.

Man kan sige at vi har alt at vinde og intet at tabe - et nyt forskningsreview fra Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning ved AArhus Universitet slår fast, at inklusion af elever med særlige behov ikke har en negativ effekt på de øvrige elevers udvikling, hverken fagligt eller socialt (Dyssegaard m.fl. 2013).
Undersøgelser viser dog også, at lærerne virkelig føler sig udfordret i forhold til at skulle inkludere elever med særlige behov - og at der er behov for at tage hånd om deres usikkerhed (Dyssegaard & Larsen 2013)

Denne udfordring har vi prøvet at tage højde for i Dyslexia ved at lave en pakkeløsning hvor man ikke kan takke nej til nogle af enkeltdelene :o)
Når en skole sender en elev på kursus, er det et krav, at mindst en af lærerne fra elevens lærerteam deltager på et kursus (3x3 timer), og at vi efterfølgende har en opfølgningssamtale med hele lærerteamet. Her drøftes, hvordan man didaktisk kan tænke undervisningen, så elever i læsevanskeligheder kan deltage på lige fod med deres klassekammerater i læringsfælleskabet. 
Det er vores erfaring, at kombinationen af kvalificering af lærerne, i forhold til viden om læsevanskeligheder og brug af de forskellige it-hjælpemidler, samt den pædagogiske og didaktiske drøftelse med teamet, stille og roligt skaber forandringer, og øger mulighed for denne elevgruppes deltagelse i skolernes læringsfællesskaber. 

Har I i øvrigt lagt mærke til at vi, når vi taler om den inkluderende skole, har bevæget os fra at tale om rummelighed og inklusion til nu at tale om læringsfællesskab og deltagelse - det tænker jeg er en super positiv bevægelse. 

På samme måde tænker jeg også, at vi har bevæget os i forhold til it- hjælpemidler - den tidligere specialiserede teknologi er nu blevet hverdagsteknologi og dermed en teknologi vi har til rådighed hele tiden - derfor er tanken om en it-rygsæk i virkeligheden måske ganske forældet !



(1) Klaus Majgaard er tidligere børne- og ungeschef i Fredericia og Odense og kommunaldirektør i Furesø Kommune, nu med egen konsulentvirksomhed hvor han arbejder med offentlig styring og velfærdsudvikling.

Dyssegaard, C. B.; Larsen, M. S. & Tiftikci, N. (2013). Efftekt og pædagogisk indsats ved inklusion af børn med særlige behov i grundskolen. Systematisk review. Aarhus Universitet.

Dyssegaard, C. B. & Larsen, M. S. (2013). Viden om inklusion. Aarhus Universitet.

Holmgaard, Aa., (2007). Viljen til læsning - læsevanskeligheder belyst gennem er erfaringsperspektiv. Ph.d.-afhandling. Danmarks Pædagogiske Universitet.

Levinsen, K., (2008). Projekt IT-mappen, Rapport nr. 1. Danmarks Pædagogiske Universitet. 

Where can technology take us ?

Carol Allen - brug af sociale medier som kilde til videndannelse og videndeling (konnektivisme)

Yes - så fik jeg endelig uploaded videoen! Så nu kan jeg få vist jer den lovede videobid fra Carol Allens oplæg den 5. oktober i Gentofte.  

Carol Allen, der er "Advisory Teacher for ICT" i North Tyneside, har i mange år arbejdet med børn med særlige behov og især haft fokus på hvordan kreativ og smart brug af teknologi kan understøtte denne børne- og ungegruppes læring, kommunikation og herunder også brug af skriftsprog. 

Carols introduktion til hendes oplæg var følgende:  

Communication, Literacy and Learning: Technology and Teaching

This session will consider the heart of effective teaching and learning, that is, communication, and how technology can support effective communication at all ages and stages of the education process. The more complex the student, the more potential technology has to support their progress through learning, leisure and life. Used effectively, as part of a strategic process rather than a random decision, technology can be life changing for some students.  From i-pads to bits of paper, we will explore possibilities and help you to help your own students!

Den lille videobid (ca. 5 min.) er fra begyndelsen af Carols oplæg og omhandler brugen af Twitter som videndannelses- og videndelingsmulighed for lærere og elever. 

Jeg tænker at Carols Twitter-historie understreger at vi som undervisere er forbundne (eller har mulighed for at være det) worldwide og vi kan ud fra faglige interesser og ønsker om specifik viden danne eller deltage i forskellige sociale netværk.  På den måde er de sociale netværk en del vores personlige læringsnetværk (generering af viden og løbende "uformel" kompetenceudvikling/livslang læring)

I artiklen A Learning Theory for the Digital Age introducerer George Siemens termen konnektivisme. Den tænker jeg er aktuel og giver et bud på hvordan vi kan imødekomme håndteringen af en stigende vidensmængde, hastigheden af ændringer og informationsmængde. 

Det faktum at viden forfalder, og ny viden kommer til og gør tidligere viden forældet og ugyldig i et tempo (The Shrinking half- life of knowledge - Siemens 2004), der gør det nærmest umuligt for os, som enkeltindivider, at følge med - tænker jeg actualiserer nødvendigheden i at tænke i netværk (uformel læring) og distribueret viden. 

Informal learning is a significant aspect of our learning experience. Formal education no longer comprises the majority of our learning. Learning now occurs in a variaty of ways -through communities of practice, personal networks, and through completion of workrelated tasks (Siemens 2004)

Både i mit arbejds- og privatliv deltager jeg på forskellige sociale medier, i forskellige sociale netværk og interessefora på nettet. Deltagelse i disse fora udvider min viden med deres viden (distribueret viden). 

På min arbejdsplads - Gentofte Kommune - er organiseringen af teamet Dagtilbud, Unge og Skole retænkt i en netværksorganisation. I en erkendelse af en stigende kompleksitet i opgaveløsningen, er intentionen, at opgaven sætter holdet. Ingen af os er i stand til at løfte opgaverne vidensmæssigt alene - men gennem netværk (både fysiske og netbaserede), inddragelse af andre netværk og øvrige vidensresurser er vi i stand til at løse opgaverne med en høj faglighed.

Som et led i en kommunikations- og videndelingsstrategi er der i forbindelse med en ny kommunal vision "Læring uden grænser" oprettet en blog, hvor elever, lærere, forældre, skoleledere, politkere osv. kan bidrage og debattere (jeg har til venstre under inspiration og videndeling lagt linket til bloggen).

"At it's heart, connectivism is the thesis that knowledge is distributed across network of connections, and therefore that learning consists of the ability to construct and traverse those networks.................Knowledge is literally the set of connections formed by actions and experience (Stephen Downes 2007)

Vis mig dit netværk og jeg skal sige dig hvem du er :o)

Siemens, G., 2004. A Learning Theory for the Digital Age

Downes, S., 2007. http://halfanhour.blogspot.dk/2009/04/blogs-in-education.html

Et elevperspektiv på hvorfor vi skal bruge IKT smart i skolen

Sgavilæsåsgriu?

På Søgårdsskolen i Gentofte blev der i lørdags afholdt en temadag med fokus på hvordan smart brug af it kan hjælpe elever med særlige behov - i forhold til at udvikle deres skriftsproglige- og kommunikative kompetencer. 

Jeg har nedenunder indsat link til programmet så I har mulighed for at se dagens indhold.

     http://www.soegaardsskolen.dk/infoweb/indhold/bilag_til_opslagstavlen/program - pæd-dag-sø - 5-okt-2013.doc

Temadagen er en del af et fagligt forløb der startede sidste skoleår, hvor alle elever og lærere på skolen fik iPads. Der blev i lighed med denne temadag afholdt temadag med overskriften iPads og læring. 

Jeg har, i samarbejde med skolens læsevejleder, haft ansvaret for dagens faglige indhold - og har især fokuseret på muligheden for at opnå ny viden og inspiration, mulighed for hands-on med faglig fælles refleksion samt mulighed for at få lidt perspektiv på og lidt at tænke over på turen hjem fra dagen :O)

Som I kan se af programmet har jeg allerede haft stor glæde af mit studie :o) - da en del af oplægsholderne denne dag er fra MIL - Pernille (som jeg lærte at kende under mit andet valgmodul - og som er en fremragende formidler), Michael (som jeg lærte at kende under mit første valgmodul og som iøvrigt også har en master i læring og læreprocesser - ligeledes en fremragende formilder) og sidst men ikke mindst så var vi så heldige at Hanne Voldborg og Henrik Grum havde tid og lyst til at komme og sætte dagen og temaet i perspektiv. 

Så jeg har haft en meget direkte transfer fra min uddannelse til min praksis :O) 

Jeg prøvede at filme lidt på dagen og vil forsøge at uploade en lille videobid fra Carol Allens oplæg (dagens keynote speaker) omkring hvorfor det er helt essentielt at vi i vores praksis som undervisere bruger de sociale medier :o) 

Så glæd jer lige til det ;o) - hvis jeg altså lige kan finde ud af at oploade video - det bliver spændende :o)

Velkommen til min blog :o)

Her vil jeg blogge om min daglige praksis som læsekonsulent relateret til min videreuddannelse MIL 2013.